Søvnparalyse, på latin hypnagogia, er en "sygdom" af en art, som nogle mennesker lider rigtigt meget af, og hvor imod andre kun oplever det en gang i livet.
Jeg har det selv engang hver halve år, og der er noget der virkelig tager livet af mig, når det endelig sker.
Søvnparalyse sker enten når man er ved at sove eller ved at vågne. Det der sker er, at kontakten imellem hjerne og kroppen slukker eller vælger ikke at tænde. Det er en meget ubehagelig følelse, og man er fuldstændig paralyseret.
Det der så gør det endnu værre, er at man kan begynde at hallucinere, fordi man stadig drømmer videre. På det tidspunkt er man teknisk set allerede vågen, på den måde virker drømmede meget mere overbevisende og især meget ubehagelige, fordi man ikke kan bevæge sig.
Det føles som regel som om at det varer en evighed, men i virkeligheden går der kun nogle minutter, og så vågner kontakten i ens krop igen, og man kan bevæge sig.
Det er sindsygt ubehageligt, selvom det er fuldstændig ufarligt.
Jeg havde det for første gang for 3 år siden, jeg anede slet ikke hvad det var, og da jeg fortalte det til folk, troede de enten at jeg var skør eller at jeg bare havde en ond drøm.
Da jeg fandt ud af hvad det var, var jeg både lettet og skuffet, lettet fordi der ikke var noget i vejen med mig som sådan, og skuffet fordi jeg var af fulde overbevisning om at det jeg havde oplevet var overnaturligt!
Det her indlæg er bare facts om det, men jeg synes det er meget vigtigt alle mennesker ved hvad det er, så de ikke går i panik når de engang i deres liv oplever det.
Jeg har prøvet at tegne en lille illustration af hvordan jeg føler det, når min hjerne og krop "bliver adskilt"
